Reserveofficersforeningen i Danmark (ROID), februar 2004.
- ”Terrorangrebene den 11. september 2001
demonstrerede, at de sikkerhedspolitiske udfordringer og risici, Danmark står
overfor, har ændret sig markant, idet nye asymmetriske, dynamiske og
uforudsigelige direkte trusler mod Danmark og danskerne i form af international
terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler er
kommet til. Der er således kommet øget fokus på forebyggende militære operationer samt behovet for totalforsvaret”.
Citat fra Bruun-rapporten
(august 2003), kapitel 5, sammenfatning, side 38.
Nærværende notat skal ses som ROID bidrag til
det videre arbejde med at udkrystallisere struktur og indhold af det fremtidige
”samlede, nationale beredskab”.
Notatet er naturligt udarbejdet i forlængelse
af ROID overordnede dokument: ”Anvendelsen af Fremtidens Reserveofficer” samt
supplementet hertil (oktober 2003).
Endelig skal det fastslås, at tankesættet
generelt er forankret i såvel Forsvarschefens som øvrige politiske rapporters
vision om og forslag til Danmarks internationale engagement samt forsvaret af
dansk suverænitet og integritet (Det hjemlige Forsvar), med afsæt i de p.t.
kendte trusselsvurderinger.
2. Tradition og kultur vedr. Officerer af Reserven.
Især tiden efter 2. Verdenskrig har
været præget af en forsvarsstruktur, hvor mobiliseringsenhederne har udgjort
størsteparten af den samlede forsvarsstyrke; det er således velkendt, at ikke
mindre end 9.000 Officerer af Reserven (OF-R) er eller har været designeret i
den struktur, der p.t. er under afvikling, idet det på forhånd er afgjort, at
Forsvaret (FSV) skal omlægges fra en primært national til en primært international
anvendelig styrkestruktur, blandt andet med en af Forsvarschefen varslet
drastisk total nedlæggelse af alle mobiliseringsenheder med tilknytning til
Lokalforsvaret, hvortil ganske mange OF-R ind til nu har været designeret.
Dertil kommer, at en slankning af Brigade- og Divisions-strukturer medfører fjernelse
af yderligere tusinder af designeringsstillinger til OF-R.
Jævnfør NATO MC-441/1 (NATO Militære Komite) er OF-R defineret ud fra følgende 3 kriterier: En tidligere linieofficer (pensioneret eller overgået til civil stilling), en uddannet Officer af Reserven (som vi kender det i DK) eller en frivillig officer med en kortere uddannelse (analogt med frivillige officerer i det danske Hjemmeværn).
I Danmark henregnes alene de 2 første kategorier som OF-R, men det kan ændres !
3. Officerer af Reserven som fleksibel kapacitet til rådighed (på kald).
3.1. De allerede uddannede
Officerer af Reserven.
Som tidligere anført råder FSV i dag over ca. 9.000 OF-R, hvoraf de 3.000 er aktive og som sådan designeringsplacerede. De pågældende har udover den grundlæggende uddannelse som OF-R gennemgået en lang række speciale-kurser i ind- og udland samt ikke mindst de nationale Videreuddannelsestrin-I (VUT-I) , Videreuddannelsestrin-II (VUT-II) samt Stabskursus (STK).
Der er i FSV for nærværende 1.158 OF-R med VUT-I baggrund og 291 med VUT-II, samt 37 Oberstløjtnanter af Reserven/Kommandørkaptajner af Reserven.
Der er klart akkumuleret en betydelig ekspertise i alle disse OF-R, og tilmed vedligeholdt og testet gennem deltagelse i øvelser i nationalt regi, NATO og Partnerskab for fred-regi (PfP) samt ikke at forglemme ved deltagelse i de efterhånden mange FN, EU, OSCE og NATO missioner, Danmark har styrkebidraget til siden 1992, hvor tingene for alvor tog fart med etableringen af UNPROFOR i Jugoslavien.
OF-R har bidraget til FSV aktiviteter på stort set alle niveauer fra Delingsfører til Bataljonschef/Afdelingschef, samt ikke mindst i en lang række speciale-funktioner på stabsniveau fra Bataljon til Korps - og hertil i Hovedkvarterer i FN og NATO missioner.
Konklusionen må være den, at OF-R har ydet et substantielt bidrag af høj kvalitet til dansk FSV gennem årene, og der er ingen grund til at antage, at de ikke fortsat er villige hertil, også i en ny struktur !
3.2. Den fremtidige
Officersuddannelse/OF-R.
Med afsæt i det p.t. delvist kendte koncept for uddannelsen af ”fremtidens officerer”, der skal placeres i 1. og 2. Brigade, og som sådan som minimum gøre tjeneste i f.m. én uddannelses- og én udsendelsesperiode, er det umiddelbart nærliggende at antage, at de efter endt tjeneste i Brigaderne fortsat måtte såvel have interesse for samt være egnet til videre tjeneste i ”det nationale FSV”, eller Homeland Security Forces, som det i visse oplæg er kaldt.
Dertil kommer naturligvis officerer fra Flyvevåbnet og Søværnet, som ligeledes efter endt førstegangstjeneste med efterfølgende hjemkommandering, med fordel kan designeres i respektive organisation.
Det må således såvel konceptuelt
som reelt antages, at der er personel til OF-R stillinger i den del af den nye
struktur, der ligger udover Brigade og Division for Hærens vedkommende, og
tilsvarende stillinger i Flyvevåbnet og Søværnet.
4. Det hjemlige Forsvar, mod hvad . ! . ?
4.1.
Trusselsvurdering vedr. konventionelle trusler.
Det fremtidige hjemlige FSV skal ifølge de kendte trusselvurderinger ikke dimensioneres til imødegåelse af konventionelle angreb på dansk suverænitet og integritet, til lands - til vands og i luften, idet der aktuelt ikke findes en sådan trussel – perspektiv 15 år. Således forstår og respekterer ROID til fulde, at det relativt store mobiliseringsforsvar, som vi p.t. har, ikke synes at være cost-effective i den nye verdensorden, men jf. Bruun-rapportens vurdering, kan og bør vi være klar til ”hjemligt” at imødegå trusler af hidtil ukendt karakter, forudsigelighed og tilfældighed.
4.2. Trusselsvurdering vedr. ikke-konventionelle,
asymmetriske eller uforudsigelige trusler.
Spredningen af masseødelæggelsesvåben samt stigende dansk internationalt engagement vurderes at øge trusselsniveauet mod Danmark (f.eks. dirty bombs) og danske interesser (enheder i f.eks. Irak).
I medfør heraf skal fremtidens hjemlige FSV være rede til at imødegå terrorangreb, trusler om sådanne, og dermed rede til at overvåge og bevogte samfundsvigtige civile og militære anlæg. Asymmetrisk krig rammer uvarslet, uforudsigeligt eller med kort varsel, oftest som nålestik, såvel militære som civile mål, og netop derfor er det vigtigt, at Danmark bevarer en national militærstyrke til effektiv indsats herimod.
Den i uge 46/2003 fra centralt hold gennemførte nationale beredskabsøvelse viste med al tydelighed de problemfelter, som uvarslede ikke-konventionelle angreb (in casu f.eks. terrorhandlinger mod kraftværker og Storebæltsbroen) på den civile struktur påfører samfundet generelt.
Det er endvidere oplagt, at en sådan styrke også kan støtte samfundet i forbindelse med: Ulykker, stormflod, orkaner, kemisk/biologisk/radiologisk/nuklear ”udslip” (CBRN trusler), smitsomme sygdomme, ammunitionsrydning, længere udfald af el- og vandforsyning m.m.
Uagtet trusselsperspektivet skal dansk FSV fortsat kunne hævde dansk suverænitet, og dertil kræves veluddannede og velorganiserede enheder.
5. Organiseringen af Det samlede nationale Beredskab/Totalforsvaret:
5.1. Totalforsvaret er den samlede og koordinerende indsats på alle områder m.h.p. at opretholde forsvarsviljen og sikre bedst mulige udnyttelser af civile og militære ressourcer til at forebygge krig og krise (krisestyring), at forsvare landet mod enhver forekommende trussel, at afhjælpe skader opstået som følge af ”angreb” på landet eller dets installationer, at opretholde et organiseret og fungerende samfund og sidst men ikke mindst at beskytte befolkningens liv og ejendom.
Konceptet for disse bestræbelser er nedfældet i diverse samarbejdsplaner på regionalt niveau, ved bi
drag fra de 3 tilbageværende totalforsvarskomponenter, i.e. Lokalforsvars- og Politiregionen (lead) samt Redningsberedskabet og endvidere ved aftaler om militær hjælp til civile myndigheder og andre statsinstitutioner.
De tre komponenters chefer udgør Regionsledelsen.
Tidligere indgik også Civilregionen i den samlede regionale ledelse, men det ophørte foråret 2003.
Samarbejdsplanerne fastlægger generelt:
- et fælles plangrundlag vedrørende identificerede trusler og risici.
- gensidig udveksling af planer og forberedelserne herfor.
- koordination af den samlede indsats.
- bedst mulig udnyttelse af de samlede ressourcer (optimering).
- et krisestyringsberedskab.
5.2. ROID ser ikke noget umiddelbart behov for at ændre på disse regionale strukturer eller deres geografi, men snarere at der tilføres de nødvendige og relevante ressourcer for at kunne imødegå de udfordringer, som en ny verdensorden, et nyt og meget ændret trusselsbillede samt et meget ændret opgavekompleks stiller krav om.
5.3. I den forbindelse vurderes Lokalforsvarsregionen at være den tungeste bidragyder, og samtidig ikke mindst at være i besiddelse af den nødvendige stabs-/støttestruktur, at kunne rekvirere de nødvendige specialstyrker (Frømænd, Jægere, Patruljefolk) og - kapaciteter samt at have kommunikationsmidler, der kan matche enhver forekommende opgave.
OF-R har traditionelt været designeret til stabene i Lokalforsvarsregionerne, men fremtidens bredere opgavekompleks kunne med rette fordre, at også ”Regionsledelsen” havde en fast designeret stab, hvortil bl.a. en række OF-R var knyttet; lad os kalde det en ”krisestyringsstab”.
Behovet synes oplagt til stede, idet en krisestyring i yderste konsekvens kan omfatte et sted mellem 50 og 100 forskellige komponenter
En lang række OF-R har civile funktioner og erfaringer, der ville være meget anvendelige i det planlæggende og koordinerende arbejde mellem ”den enkelte katastrofes” indsatte komponenter. Således en
klar dragen fordel af ”twice a citizen”.
STAB/Regionsledelsen tænkes primært etableret med Personel af Reserven med Videreuddannelsestrin-I/II og Stabskursus baggrund eller adækvate speciale-uddannelser, reelt karrierestillinger, der kunne blive udfordringen efter nogen års tjeneste i en Lokalforsvarsregion eller tilsvarende indenfor Flyvevåbnet og Søværnet.
5.4. Da Survival-To-Operate enhederne i Flyvevåbnets regi og Bevogtningsenhederne i Søværnets regi er nedlagt og opgaverne organisatorisk og operativt overført til Hjemmeværnet vurderer ROID, at de derved i Flyvevåbnet og Søværnet lediggjorte OF-R kan overføres til tjeneste i Hjemmeværnet – hvilket i vores perspektiv betyder, at de designeres i de Totalforsvarsenheder, der aktuelt overtager/forberedes til at løse opgaverne.
Således kan den opnåede ekspertise og erfaring blandt de nuværende OF-R bevares, nyttiggøres og om nødvendigt udbygges, og i videre perspektiv overføres til nyuddannede OF-R.
ROID forestiller sig ikke, at havne- og lufthavnsfaciliteter i krise- og terrorsituationer alene skal ”bevogtes af hunde, gæs og elektroniske øjne”, men at reel manpower også fremover skal være garantien for ”survival to operate”, herunder ”bevogtning og nærsikring”.
6. Den lokalforsvarsregionale organisation:
6.1
Ledelse.
6.1.1. ROID forventer, at Lokalforsvarsregion-strukturen bevares i en opgavemoderniseret udgave, således at fokus rettes på krise, terror, naturkatastrofer, større ulykker til lands/vands/luften, sikring af el- og vandforsyning m.m., samt på de obligatoriske sikrings- og nærforsvarsopgaver, som ind til nu traditionelt er varetaget af Hjemmeværnet.
I denne struktur vil der fortsat være brug for såvel stabsofficerer som funktionelle specialister (el- og vandingeniører, biologer, logistikere etc.), der kan aktiveres, når behov opstår, samt løbende deltage i planlægning og øvelser.
Da de fremtidige opgaver i høj grad forventes at blive i tæt samspil med ”civile myndigheder” kan OF-R som ”twice a citizen” ligefrem gå hen og få en meget positiv effekt som brobyggere mellem civile og militære myndigheder.
6.1.2. Når behov opstår, kan en krisestyringsstab, en command group, en component command group, eller tilsvarende lynhurtigt etableres med bidrag fra de involverede komponenter – udskilles og opstilles i regi af en Lokalforsvarsregion og nærmest svare til de nuværende Lokalforsvarsafsnit og Hjemmeværnsafsnit – et fleksibelt styringsværktøj, der kun ”koster”, når det aktiveres, men der skal naturligvis være et fast element af dagligt tjenestegørende, der garanterer, at ”rådige værktøjer” vedligeholdes samt planer opdateres/ajourføres.
Således forudser ROID et væsentligt islæt af OF-R, også på chefniveau.
6.2
Enheder.
6.2.1. I det foreløbige oplæg til FSV-forlig synes alle lokalforsvarsbataljoner at være nedlagt, hvilket i praksis er slået igennem, idet de stort set ikke af deres Niveau-III Myndighed (Regimenterne) får tildelt indkommanderingsdage i 2004, hvorfor de de facto er de-aktiverede.
ROID vurderer, at Danmark har behov for solide, veluddannede, veludrustede enheder, der kan matche de nationale opgavetyper, som tidligere er nævnt.
Således ser vi med bekymring på Hjemmeværnets problemer med at etablere en stabil 3000-mands styrke; så snart 5 mand kommer til, går 5 andre ud, idet kravene til personellets uddannelsen trækker for store veksler på ”familien og fritiden”.
6.2.2. ROID skal derfor foreslå, at de 5000 mand værnepligtige , der årligt uddannes UDEN at melde sig eller blive opfordret til videre uddannelse til international tjeneste i 1. og/eller 2.Brigade, overføres til Lokalforsvarsregionerne, som herefter kan formere kompagnier og bataljoner af denne personelstyrke kombineret med de bedste af den nuværende Hjemmeværnsstyrke, primært blandt de 3000 mand samt Overvågningsdelinger og Motoriserede Hjemmeværnsinfanterikompagnier.
Således kunne der opstilles svarende til 3-4 Bataljoner per Lokalforsvarsregion, udrustede som Panserinfanteri–/ Motoriseret Infanteri– eller Infanterikompagnier, Overvågningsdelinger, Bevogtningsdelinger etc. og mixet efter omstændighederne for så vidt angår udrustning/bevæbning samt styrke.
Der skal naturligvis også tænkes på Logistik- samt Telegrafenheder (kommunikation).
Netop for ikke at ende i meget stive systemer skal enhederne sammensættes og dimensioneres efter
opgavens behov og dermed efter ”task force” eller ”expeditionary forces” princippet, eller som Forsvarschefen ville kunne udtrykke det: ”Vi skal have de rette værktøjer i den rette mængde i værktøjskassen, så enhver opgave kan løses med det/de rette værktøj/-er”.
Uagtet den førnævnte fleksibilitet søges optimeret vil det af praktiske og forvaltningsmæssige grunde være fornuftigt at samle enhederne i bataljonslignende Totalforsvarsenheder.
Eftersom flowet af Værnepligtige bliver ganske betragteligt, og ikke alle bliver indrulleret i en Totalforsvarsenhed, kunne man politisk fastsætte en periode eller en aldersgrænse for personellets tilknytning til disse Totalforsvarsenheder, hvilket sagtens kunne blive en attraktiv og motiverende udfordring for mange, der gerne vil forsvare ”Gud, Konge og Fædreland”, men ikke nødvendigvis uden for landets grænser, og samtidig ambassadere for dansk FSV.
6.3 OF-R anvendelse i
Stab/Lokalforsvarsregion og Totalforsvarsenheder.
- Forbindelsesofficerer til politiet, Beredskabscentre, Falck, større sygehuse o.l.
6.3.2. Jævnfør den i punkt 6.1.2 tidligere omtalte ”task force” eller ”Component Command Group” tanke har Lokalforsvarsregionen således behov for at kunne udsende et ”hoved/element” til styring eller koordination af en given opgaveløsning – a la hvad vi kender i dag som Lokalforsvarsafsnit/Hjemmeværnsafsnit – en chef med en lille stab på 4-8 officerer. Hver Lokalforsvarsregion har måske 3-4 sådanne elementer eller i hver fald kapaciteten til at formere samme, idet de selvfølgelig skal kunne indgå i alt andet arbejde i staben – eksempelvis langtidsplanlægning eller stabsstudier.
Et eksempel: 2 færger på Rødby-Puttgarden kolliderer med personuheld, olieudslip, færgebrand, farlig gods problematik til følge. Alle ressourcer sættes ind – herunder fly, helikoptere, redningsberedskabet, tyske marine- og miljøskibe, danske marine- og miljøskibe, Falck etc. Hvem koordinerer på dansk, tysk og engelsk – det gør en ”Component Command Group” udskilt fra Lokalforsvarsregion Sjælland med en Obertsløjtnant-R i spidsen, og hvortil alle bidragende components sender en Forbindelsesofficer, der efterfølgende indgår i Staben ved Component Command Group´en.
6.3.3. Totalforsvarsenheder opstilles som anført i punkt 6.2.2. i kompagnier/batterier/eskadroner og sammensættes efter opgavetype og størrelse i Task Forces.
Ledelsen af disse Enheder lægges naturligt i hænderne på OF-R, og følgende funktioner synes åbenbare:
- Delingsfører, Næstkommanderende og Chef for Kompagnierne.
- Chef og Næstkommanderende for bataljonerne.
- Stabsofficerer til disse bataljoner.
6.3.4. Bataljonsstabene kan være helt eller delvis personsammenfaldende med de før omtalte Component Command Groups, hvis man tør løbe an på, at alt og alle ikke aktiveres samtidig.
6.3.5. Dertil kommer, at OF-R fremover kan designeres til det Regionale Beredskab/Redningsberedskabet, som ledere af de 5 centres ”mobiliseringsstyrker”, idet Beredskabsstyrelsen ikke længere uddanner Officerer-R.
Et relativt nyopdukket problem, som vurderes at kunne klares med omskoling/kurser af OF-R.
7.
Omkostninger ved driften af Totalforsvarsenheder.
Ved nedlæggelsen af samtlige kampgrupper og lokalforsvarsbataljoner samt Hjemmeværnets overførsel, opgaveændring og omkalfatring til de 3 Operative Kommandoer frigøres betydelige ressourcer, minimum 1 mia. kr., idet Hjemmeværnet alene bidrager med 0,75 mia. kr. (alt i årlige kroner).
Eftersom Redningsberedskabet just derudover fornylig er besluttet overført til Forsvarsministerielt regi, og derved reelt sammensmeltes med FSV og Hjemmeværnet, vil triaden have 1,4 mia kr. frigjort til opgaveløsninger i en ny struktur, som er affødt af en ny verdensorden, der på afgørende vis har et ændret trusselbillede – hvis imødegåelse stiller krav om ”risikobaserede og – vurderede værktøjer”, hvis ”grundsubstans og dimensionering” primært skal have sit udspring i militærfaglige færdigheder, og så bliver der en helt anden meningsfuldhed i at indkalde 6.500 Værnepligtige om året, hvoraf ”kun 1.500 påregnes videreuddannet til international tjeneste”.
Resten skal simpelthen være de primære garanter for suverænitetshævdelse generelt samt specifikt til imødegåelse af anslag mod samfundets fortsatte fredelige eksistens, og sameksistens med øvrige lande, deres befolkninger og regeringer.
ROID vurderer ligeledes, at hovedparten af materiellet i ”det, der er dømt til nedlæggelse” kan ”genbruges” i en ny styrkekonfiguration, hvilket politisk må kunne tilskynde til etableringen af et handle- og slagkraftigt Totalforsvar.
I dette konglomerat af komponenter i ”det samlede nationale beredskab” vurderes Officerer-R af kunne få en fortsat betydelig rolle, i en kombination af nyttiggørelse af civile og militære færdigheder og viden.
ROID har tidligere udregnet omkostningerne ved årligt at drifte 2.000 OF-R med hver 15 indkommanderingsdage til et årligt beløb på 84 mio. kr.
Hvis vi antager, at 1.500 af disse indgår i det samlede nationale beredskab, resten i Brigader, Division og de 3 Operative Kommandoers strukturer, bliver beløbet beskedne 63 mio. kr. målt på de tidligere anførte 1,4 mia. kr. – og det virker ikke voldsomt tyngende.
8.
Sammenfatning og Anbefaling.
8.1. ROID er bevidst om, at notatet ikke når ud i alle kroge af det samlede nationale beredskab, hvor vi også kan se nyttiggørelsen af OF-R, men for blot at markere denne bevidsthed skal nævnes:
- Marinehjemmeværnet underlægges Søværnets Operative Kommando: Der kan tilføres kompetencer ved overførsel af personel-R, og samtidig spares uddannelse.
- Flyverhjemmeværnet på samme måde.
- Forstærkning af stabene på Flådestationer og Flyvestationer i krise og trusselsperioder.
- Havne- og kystovervågningen.
- Ved at gøre det nuværende Hjemmeværn til en del af et mobilisérbart Totalforsvar kan den gældende Hjemmeværns-struktur udspare en del personel til andre opgaver, og samtidig gøre brug af ”på kald OF-R” til varetagelse af den løbende uddannelse.
8.2. ROID skal afslutningsvis anbefale, at der i de videre overvejelser vedrørende det samlede nationale beredskab tilsikres, at de nødvendige handlekraftige komponenter er til stede, når og hvis behovet måtte opstå, hvad enten ”ulykken/hændelsen” er forårsaget af naturen, mennesket eller teknologien og hvad enten den indtræffer uvarslet, med kort varsel eller med noget længere varsel.
Uanset konteksten for hændelsen skal modsvaret, om man vil – midlet/midlerne til imødegåelse, være
troværdigt/-e og til stede, hvorfor fremtiden må bygges på personelle og materielle ressourcer, der er allerede kendte og identificerede - subsidiært vil blive frigjort ved omlægningen af FSV generelt.
ROID skal således anbefale, at den betydelige mængde af umiddelbart tilgængelige og gratis militære og civile kompetencer (”twice a citizen”) blandt Officerer-R nyttiggøres maximalt og optimalt i den nye struktur, og at ROID naturligvis gerne bidrager manuelt til de videre studier og arbejdsgrupper med henblik på at strikke et rationalt og brugbart Totalforsvar sammen
Til glæde og gavn for
Danmark og Det samlede, nationale Beredskab !