Du er her: Forside > Politisk > Danmark får ny veteranpolitik

2010-10-13 00:00

Danmark får ny veteranpolitik

Veteranpolitikken beskriver rammerne for, hvordan den allerede eksisterende indsats skal videreudvikles.
 

Danmark har i mange år udsendt soldater, læger, beredskabsfolk, sygeplejersker, hjemmeværnsfolk og andre til verdens brændpunkter. Siden Danmark i 1992 sendte en fredsbevarende styrke til Balkan, har flere end 26.000 ansatte været udsendt en eller flere gange i internationale operationer. For regeringen er det magtpåliggende at anerkende den værdifulde indsats, som veteranerne og deres pårørende har ydet for Danmark.

Anerkendelse og støtte til veteranerne er en opgave for hele samfundet. Langt de fleste veteraner er vendt styrkede hjem fra deres udsendelser med værdifulde erfaringer i bagagen. Nogle veteraner er vendt hjem med fysiske eller psykiske sår, og det påhviler samfundet at sørge for, at de får den nødvendige støtte. Det samme gælder de pårørende, som behøver det. Denne indsats vil regeringen styrke med en samlet veteranpolitik.

Veteranpolitikken er i løbet af de seneste måneder blevet til i et samarbejde mellem en række ministerier, herunder Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Undervejs har en række interessenter været inddraget, primært via en referencegruppe, hvor fagforeninger og frivillige organisationer har været repræsenteret.

Nedenfor en liste vedr. initiativerne:

• Der oprettes et veterancenter, der koordinerer indsatsen for veteraner og pårørende.
• Der oprettes et veteransekretariat til støtte for frivillige organisationer.
• Der oprettes et videncenter.
• Styrket indsats for de fysisk sårede.
• Psykisk sårede veteraners behandling styrkes.
• Udvælgelse af soldater til udsendelse styrkes.
• Veteraner bliver en del af målgruppen for Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsfunktion (VISO).
• Kommunale sagsbehandlere undervises om veteraners forhold.
• Grundlaget for realkompetencevurdering og vejledning styrkes.
• Der udstedes kompetencekort.
• Styrket adgang til psykologer og socialrådgivere.
• Kammeratstøtte forbedres.
• Opsøgende indsats over for tidligere ansatte veteraner styrkes.
• Udsendelsens påvirkning af partner og børn undersøges.
• Én indgang til web-baseret information.
• Døgnåben adgang til telefonisk støtte og rådgivning.
• Området vedrørende de vejledende mén-procenter efter psykiske skader for veteraner og andre undersøges.
• Anerkendelse af fysisk og psykisk sårede ligestilles.
• Veterankort som legitimationsbevis udstedes.

Læs mere om veteranpolitikken her >>> http://www.fmn.dk/temaer/veteraner/veteranpolitik/Pages/Danmarksveteranpolitik.aspx

Kilde: Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen.


Politisk
Vis alle artikler
Flyverhjemmeværnets opstilling af føringsstruktur til Totalforsvarsstyrken
Østre Landsret har afsagt dom
Forsvaret har brug for dig i den nye regionale føringsstruktur - indbydelse til orienteringsmøde - du kan stadig tilmelde dig.
Såret dansk reserveofficer død
Det nye Beredskabsforlig
Din forening har det godt - læs Formandens seneste leder
Vil du være med til at forme den nye Reserveofficersuddannelse i Hæren?
Dansk Forsvar - globalt engagement - Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008
Det nye forsvarsforlig 2010 til 2014
Løjtnantsskolen genåbnet
I chefens ånd...
Medens vi venter.....
Succesfuldt sportseminar for fysisk skadede soldater
Veteranhjem søger yngre frivillige
Danmark får ny veteranpolitik
Fremsyn, Styrke og Vilje
Danske Veteranhjem
Forligsperioden 2010 – 2014 – en status
Reserveofficerer videresendt
To år – tusind Soldaterlegater
Portal for veteraner og deres pårørende!
Du kan også støtte Veteranhjem København som frivillig vært
Formanden for HPRD orienterer - nyhedsbrev til medlemmerne.
Forsvarsforliget - her er planen
ROID om forliget
Notat om anvendelse af OF-R
Officerer af reservens muligheder i fremtidens forsvar - se HOK's skitser!
Sidste hold løjtnanter-R i Hæren udnævnt, og samtidig nedlagdes Løjtnantsskolen ved Hærens Kampskole
Stadig en fremtid