2008-11-19 00:00 Vil du være med til at forme den nye Reserveofficersuddannelse i Hæren? Historik

I forbindelse med Forsvarsforlig 2005 - 2009 blev det besluttet at nedlægge den daværende Reserveofficersuddannelse (RESOF). Man vurderede i lyset af de for Forsvaret (FSV) kendte opgaver og den heraf afledte struktur, at der ikke længere var behov for at opretholde uddannelsen af denne kapacitet til FSV.
Virkeligheden er i konstant bevægelse, både i og uden for FSV. Forandring er en konstant - ikke en tilfældig opstående hændelse - men del af FSV hverdag. Siden indgåelsen og implementeringen af det nuværende Forsvarsforlig, har FSV været truffet af bl.a. ændringer i opgaveportefølgen og kravene til løsningen af denne, og ikke mindst, en uforholdsmæssig stor ikke forudset afgang af bl.a. yngre officerer.
Konsekvenserne heraf er kendt for de fleste. Opgaverne flytter sig ikke eller forsvinder, hvorfor behovet for også yngre officerer ikke er blevet mindre som tiden et gået. Konsekvenserne af denne afgang mærkes overalt i strukturen. Ikke mindst i starten af fødekæden ved enheder af Hærens Basis Uddannelse(HBU). Her ses der af både kvalitative, men også hverve- og fastholdelsesmæssige hensyn behov for handling.
Nutid
Som en konsekvens af ovenstående situation, og af hensyn til bl.a. aflastning af den eksisterende officerskadre, samt opretholdelse af FSV produktionsmål, er det i efteråret 2008 besluttet at genoptage uddannelsen af RESOF i FSV.
Hvervningen af personel til uddannelsen er påbegyndt ultimo oktober 2008, og det første hold RESOF aspiranter planlægges at påbegynde Grundkursus til Officer af Reserven (GRUKOFR) ved Hærens Sergentskole (HSGS) i februar 2009. Det første kursus med henblik på uddannelse til Officer af Reserven påbegyndes ved Hærens Kampskole (HKS) primo september 2009. Yderligere information kan hentes via link: http://forsvaretsuddannelser.dk/Uddannelse/Officersuddannelser/Pages/reserveofficer.aspx
Etablering af uddannelsen - en udfordring
Den tidligere RESOF blev uddannet med henblik på efter den første samlede tjeneste, at kunne indgå i og bestride fører-/lederfunktioner i den operative struktur - primært ved HRN beredskabsenheder. Som følge heraf, da var uddannelsen primært rettet herimod, og var i overvejende grad taktisk/operativt orienteret og sekundært rettet imod virket som faglærer/underviser. Den kommende uddannelse har til formål at bibringe eleven viden, færdigheder og holdninger, der sætter denne i stand til som delingsfører (DF) at virke som praktisk leder, instruktør, faglærer, skydeleder og uddannelsestilrettelægger ved en enhed i Hærens Basisuddannelse (ENH/HBU).
Den nye RESOF adskiller sig væsentligt fra den tidligere RESOF. HKS arbejder meget intensivt på i løbet af 1Q/2008 at kunne synliggøre detailindholdet af uddannelsen. Med henblik på udarbejdelse af detailgrundlaget for og indholdet af uddannelsen, efterspørger HKS to - tre yngre og energiske officerer af reserven med delingsførererfaring, der i perioden primo februar - medio maj 2009 vil støtte HKS/Uddannelsesafdeling med henblik på udarbejdelse af detailgrundlaget for den kommende uddannelse. Interesserede kan indhente yderligere information om opgaven ved HKS/Uddannelsesafdeling, Major K. Meyer tlf.: 76541510/mobil: 22702011.
 |