Du er her: Forside > Politisk > Fremsyn, Styrke og Vilje

2010-11-23 00:00

Fremsyn, Styrke og Vilje

Under overskriften "I god gænge" fremhævede jeg i forrige nummer af ”Reserven”, at der fra Forsvarets side mange steder atter udvises både kreativitet og vilje til at få tilrettelagt reservens anvendelse i de forskellige værn m.v.  

Det er vigtigt, at Forsvarskommandoens direktiv til underlagte myndigheder om at oprette såkaldte reserve entiteter efterleves fuldt ud således, at der ikke længere eksisterer udefinerede puljer af personel af reserven, hvor den enkelte ikke er tilknyttet i form af stillingsnummer mv. Der indføres en incitamentsstruktur, hvor der lokalt skal afsættes den fornødne lønsum til uddannelse af og tjeneste for personel af reserven. Den stedlige chef vil få gunstige muligheder for selv at vælge sammensætningen af sit personel ud fra, hvorledes opgaverne løses økonomisk og (militær)fagligt mest effektivt.  

Det turde stå uimodsagt, at det er oplagt i en lang række henseender at planlægge med periodevis anvendelse af personel af reserven til løsning af allehånde militære operative, uddannelsesmæssige eller administrative opgaver, herunder tillige anvendelse af personellets både militære og civile uddannelser og erhvervserfaring.

Med rette ageren – eksempelvis inspireret af det regimentsmotto (TRR), som jeg har valgt som overskrift til nærværende leder - vil den lokale chef gennem ihærdig anvendelse af lønsumsstyringsprincippet kunne lykkes med at bidrage til efterlevelse af forsvarsforligets anvisninger omkring personel af reserven.

Jeg må tro, at Forsvarets topledelse opmærksomt følger med i, hvorledes der lokalt afsættes de relativt få økonomiske midler, der er nødvendig til fortsat at kunne uddanne, bruge, efter- og videreuddanne den kosteffektive ressource, som kendetegner reserven.

HPRD kvitterer selvsagt for, at der nu fra 2011 iværksættes en ny VUT I (Videregående Uddannelsestrin I) for officerer af reserven, herunder at der fra 2012 etableres et underafdelingskursus som forudsætningsskabende uddannelse for at kunne optages på VUT I, ligesom der arbejdes med også at få genskabt et VUT II. Det ser lovende ud - og er nødvendigt for at kunne opretholde et korps, der kan måle sig med det faste personels uddannelsesniveau.

Om ikke så længe er det tredje hold sekondløjtnantselever på Hærens Kampskole klar til udnævnelse til sekondløjtnanter, ligesom Flyvevåbnet i denne måned udnævner sine første sekondløjtnanter. Mit håb skal være, at Forsvaret i et strategisk perspektiv forstår at opretholde en løbende uddannelse af sekondløjtnanter ved Hærens Kampskole uanset optaget på Hærens Officersskole, der synes usædvanligt højt for tiden.

De i mange henseender positive træk tilsiger, at der også fremadrettet vil være et veluddannet og effektivt korps af personel af reserven. Men: Strukturen i hvilken dette personel skal virke, er og bliver af en ganske anden størrelse end den, nogen af os tidligere kendte. Det betyder for HPRD, at antallet af medlemmer fortsat vil tilpasse sig denne virkelighed. Antallet af nyuddannede og andre af reserven kan antalsmæssigt ikke udfylde de hidtidige rækker.  

Uagtet, at der vil være tale om et mindre korps, vil behovet for at have en organisation, der varetager reservens interesser - herunder aftaleforhold - ikke svinde. Tværtimod viser al erfaring fra de seneste år, at behovet for interessevaretagelse aldrig har været større.

Der er klare grænser for, hvor meget kontingentbetaling kan udgøre pr. medlem. HPRD vil i den erkendelse kun ganske vanskeligt kunne operere med det hidtidige sekretariatsniveau og med en daglig kontortid. Herudover er det nødvendigt at overveje, hvorvidt andre større omkostninger - herunder først og fremmest "Reserven" - må reduceres gennem f.eks. færre udgivelser pr. år.

Personel af reservens tarv tilsiger, at der som nævnt er nogen, som ønsker at varetage reservens interesser over for både ministerium, Forsvaret og andre myndigheder m.v. Bestyrelsen er derfor fast indstillet på fortsat at sikre medlemmerne den bedst mulige interessevaretagelse uanset ændrede funktionsvilkår også for HPRD - til gavn for Samfundet, Forsvaret og Reserven.


Birger Kjer Hansen


Politisk
Vis alle artikler
Flyverhjemmeværnets opstilling af føringsstruktur til Totalforsvarsstyrken
Østre Landsret har afsagt dom
Forsvaret har brug for dig i den nye regionale føringsstruktur - indbydelse til orienteringsmøde - du kan stadig tilmelde dig.
Såret dansk reserveofficer død
Det nye Beredskabsforlig
Din forening har det godt - læs Formandens seneste leder
Vil du være med til at forme den nye Reserveofficersuddannelse i Hæren?
Dansk Forsvar - globalt engagement - Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008
Det nye forsvarsforlig 2010 til 2014
Løjtnantsskolen genåbnet
I chefens ånd...
Medens vi venter.....
Succesfuldt sportseminar for fysisk skadede soldater
Veteranhjem søger yngre frivillige
Danmark får ny veteranpolitik
Fremsyn, Styrke og Vilje
Danske Veteranhjem
Forligsperioden 2010 – 2014 – en status
Reserveofficerer videresendt
To år – tusind Soldaterlegater
Portal for veteraner og deres pårørende!
Du kan også støtte Veteranhjem København som frivillig vært
Formanden for HPRD orienterer - nyhedsbrev til medlemmerne.
Forsvarsforliget - her er planen
ROID om forliget
Notat om anvendelse af OF-R
Officerer af reservens muligheder i fremtidens forsvar - se HOK's skitser!
Sidste hold løjtnanter-R i Hæren udnævnt, og samtidig nedlagdes Løjtnantsskolen ved Hærens Kampskole
Stadig en fremtid