Du er her: Forside > Organisation > Udvalg > TUK-udvalget > Årsberetning 2003

Årsberetning 2003

Det er TUK-udvalgets opgave at monitere forhold vedrørende T jeneste, U ddannelse og K arriere for officerer af reserven - og på dette grundlag at tage initiativ til drøftelser, erfaringsudveksling og vidensopsamling med henblik på at kunne rådgive ROID's bestyrelse og øvrige udvalg i TUK-spørgsmål. Enkeltsager varetages dog af ROID's sekretariat.

Det er TUK-udvalgets opgave at monitere forhold vedrørende T jeneste, U ddannelse og K arriere for officerer af reserven - og på dette grundlag at tage initiativ til drøftelser, erfaringsudveksling og vidensopsamling med henblik på at kunne rådgive ROID's bestyrelse og øvrige udvalg i TUK-spørgsmål. Enkeltsager varetages dog af ROID's sekretariat.

Dette kommissorium er udmøntet i følgende mere konkrete enkeltopgaver:

  • Arbejde for at sikre ROID's kontakt til OFRU på alle niveauer i alle værn - og herunder varetage planlægning og afvikling af det årlige værnsfælles OFRU Seminar,
  • Sikre, at censorordningen varetages tilfredsstillende samt indsamle erfaringer fra censorvirket,
  • Arbejde for anerkendelse af reservens civile og militære kompetencer;

Hertil kommer diverse ad hoc opgaver tildelt fortrinsvis af Foreningens bestyrelse.

TUK-udvalget har p.t. 15 medlemmer og et associeret medlem fra YROT. Hertil kommer ROID's sekretariatschef.

Med det meget lave aktivitetsniveau for en stor del af officerer af reserven kunne man forledes til at tro, at der i 2003 ikke har været megen Tjeneste, Uddannelse og Karriere at beskæftige sig med for TUK-udvalget. Aktivitetsniveauet har da også sat sit præg på udvalgets arbejdsopgaver, hvoraf nogle har måttet nedprioriteres som følge af aktivitetsniveauet, men udvalget har langt fra været arbejdsløs. Således arbejdes der p.t. med en opgaveliste på 22 igangværende punkter.

Den opgave, som har krævet absolut flest ressourcer i 2003, var planlægningen og gennemførelsen af det værnsfælles OFRU Seminar. Under temaet "Opgaverne for fremtidens reserveofficer" blev seminaret afviklet i perioden 28. til 30. august 2003 på Flyvestation Skalstrup med deltagelse af omkring 90 faste officerer og reserveofficerer fra alle tre værn. Hovedformålet med seminaret var at indsamle viden, udveksle erfaringer og drøfte fremadrettet, hvordan reserveofficererne og de lokale OFRU'er - nu som i fremtiden - bedst indgår i og støtter løsningen af Forsvarets mangeartede, daglige opgaver. Mange interessante indlæg fra repræsentanter fra bl.a. FKO, HOK, SOK, FTK, FSU samt InteRforce dannede grundlag for drøftelser i grupper, som efterfølgende blev præsenteret i plenum. Fra FKO præsenterede bl.a. Generalmajor Per Ludvigsen, sit bud på fremtidens forsvar og reservens mulige rolle heri. InteRforce var repræsenteret af købmand Niels Fog (formand for InteRforce Region Vestsjælland), samt Koncerndirektør, kaptajn-R Christian Herskind (formand for InteRforce Region København), som gav et billede af et velfungerende og fremadrettet InteRforce, som er helt klar over, hvilke opgaver der venter i fremtiden, og som er i god gænge med at løse disse. Den overordnede konklusion af de forskellige gruppers præsentationer var, at samtlige grupper fortsat så reserveofficererne indgå som en integreret del af det fremtidige Forsvars løsning af det samlede opgavekompleks med en del af de hidtidige arbejdsopgaver, men også med en hel del nye og mere forskelligartede arbejdsopgaver end hidtil. Ideerne var mange og konstruktive, og outputtet fra præsentationerne er efterfølgende blevet bearbejdet og systematiseret og har dannet et værdifuldt grundlag for arbejdet i løbet af efteråret.

Også i år har udvalget stået for ROID's censorordning, der går ud på at stille censorer til rådighed ved eksaminerne for GRUK/OF-R og Sprogofficerer ved Hærens Sergentskole i Sønderborg. Som noget nyt blev der i år den 19. maj 2003 afholdt et seminar med repræsentanter fra Hærens Sergentskole (HSGS) og censorkorpset for at drøfte status på sergentuddannelsen, eksamen, censorvirket og generel erfaringsudveksling. Det blev herunder oplyst, at HSGS er meget tilfreds med censorordningen og anser det som vigtigt at denne fortsætter.

Udvalget har også været involveret i implementeringen af en "Civilian Skills Database" for reserveofficerer i samarbejde med FKO, moniteret arbejdet med revision af de grundlæggende mellemlederuddannelser i Hæren samt det fortsatte arbejde med udarbejdelsen af en ny FORPUBS for Forsvaret samt arbejdet videre med emnet meritering, herunder specielt adgangsmeritering, til de videregående uddannelser for officerer af reserven.

Herudover har udvalget flere gange i løbet af foråret og sommeren bistået ROID's bestyrelse med udarbejdelse af konkrete oplæg til brug for bestyrelsens arbejde med det kommende forsvarsforlig samt gennemførelse af aktiviteter for reserveofficerer i den resterende del af forligsperioden.

En gennemgående opgave har også været udvalgets arbejde med en rapport vedrørende reserveofficerers tjeneste indenfor CIMIC, som blev færdiggjort af et til lejligheden nedsat udvalg (AG/CIMIC) primo januar 2003 - en rapport, der bl.a. har været brugt som grundlag for udvalgets arbejde med udarbejdelse af oplæggene til bestyrelsen vedrørende forsvarsforliget. Rapporten vil herudover danne grundlag for udarbejdelsen af et konkret oplæg vedrørende de fremtidige anvendelsesmuligheder for reserveofficerer, som vil blive indgivet til bestyrelsen i løbet af foråret 2004.

TUK-udvalget vil i 2004 fortsætte med arbejdet med de igangværende opgaver, men forventer en række nye og forskelligartede arbejdsopgaver, så snart konturerne af et kommende forsvarsforlig viser sig.


Organisation
Vis alle artikler
Udvalg
- TUK-udvalget
- Nordisk Samarbejde
- Aftaleudvalget
- Arbejdsgruppen for SYPL-R
- Honnørudvalget
- AG INFOOPS
- RIR (Idræt)
- Beredskabsudvalget
- Sprogofficersudvalg
- Sergentudvalg
- Konstabeludvalg
- Arbejdsgruppe Humanitær Folkeret (AG HUMFOL)
Bestyrelsen
Internationalt
Kredse
PARU
YROT
Reserven
Links
CIOR/CIOMR 2012

TUK-udvalget
Vis kommende aktiviteter
Vis tidligere aktiviteter
Vis alle ROID-aktiviteter
Årsberetning 2003