2005-11-25 00:00

PSYOPS på vej frem som støtte ved udsendte enheder

Psykologiske operationer medvirker mere og mere til, at udsendte enheder lettere kan løse deres opgaver

Af KN-R Thomas Hauge Berg, medlem af P-udvalget

Som kompagnichef (KC) er du efter en meget kort forberedelse blevet beordret til - som bataljonens frontenhed - ved angreb at indtage landsbyerne Autofan og Autohifi. Du skal forudse at få underlagt to kampvognsdelinger - afhængig af, om de reelt kan indsættes det meget bjergrige terræn. Flystøtte kan ikke påregnes.

I Gascanien i Centralasien havde der for nylig været en kortvarig borgerkrig mellem klondykere og gascanere. Samtidig besatte tropper fra nabolandet Klondykien den sydlige bjergrige del af Gascanien, der er domineret af klondykere. Danmark deltager kort efter med en bataljon i en NATO-ledet fredsskabende styrke, der skal fordrive styrkerne, hvis de ikke trækker sig ud.

Situationen stammer fra scenariet på ROID´s P-kursus 17-19 NOV, der hvert år gennemføres af P-udvalget. Udover artilleristøtte kan man tænke sig, at KC kunne have et ønske om at anvende andre midler for at mindske egne og civile tab i den forestående operation. Hvad nu, hvis man f.eks. kunne overbevise besættelsestropperne fra Klondykien om, at det ikke kan betale sig at blive og kæmpe? Hvor mange danske soldaters liv ville evt. blive sparet? Situationen er muligvis sat på spidsen eller "worst case", men alligevel realistisk. Det er blandt andet i sådanne situationer, at psykologiske operationer kan støtte udsendte enheder.

Psykologiske operationer (PSYOPS) defineres overordnet som planlagte psykologiske aktiviteter, der - ved brug af kommunikationsmidler rettet mod godkendte målgrupper - påvirker opfattelser, holdninger og adfærd til støtte for opnåelsen af politiske og militære mål. PSYOPS er en anerkendt del af den militære struktur, indgår i mange NATO-landes militære organisation, og der er fastsat NATO-bestemmelser for området: F.eks. må PSYOPS ikke rettes mod egne styrker.

PSYOPS er relevant

Relevansen af P-kursus og PSYOPS understreges af, at der ved alle Danmarks større kontingenter i Irak, Kosovo og Afghanistan er PSYOPS-officerer i organisationen. Så vidt det er P-udvalget bekendt, påregner man i 2006 endog at øge antallet af PSYOPS-funktioner. Her gennemføres f.eks. kampagner for at fortælle om formålet med missionen, for at aflevere våben, imod ueksploderet ammunition, diverse radio- og tv-udsendelser og fodboldkampe. Disse aktiviteter støtter missionens overordnede mål ved at skabe en positivt stemning omkring de udsendte styrker, og ved at styrke samarbejdet med de lokale ledere o.s.v.

Målet med kurset var, at deltagerne fik viden om og i begrænset omfang træning i integration af psykologiske operationer i en større informationsoperation hos en udsendt styrke i en NATO-ledet operation med særlig vægt på samordning af information og påvirkning af berørte parter, herunder relationerne til personel i egen enhed, foresatte myndigheder i Danmark, andre allierede enheder, lokalbefolkningen og til medierne. - Konkret gav det sig udtryk i, at deltagerne i P-kursus kom igennem en proces med både lektioner og gruppearbejder ud fra et scenarie, hvor man skulle anvende kendskabet til PSYOPS fra lektionerne til løsning af gruppeopgaverne.

Indledningsvis blev det slået fast, at PSYOPS historisk set - ofte med succes - har været anvendt - i mange krige og krigslignende situationer. Det mest kendte eksempel herhjemme er nazisternes "OPROB"-løbeseddel, der blev kastet ud over Danmark den 9. april 1940 i forbindelse med besættelsen. Mange kender også amerikanernes brug af flyveblade i den første Golfkrig i Kuwait. Aktuelt indgår PSYOPS i de fleste internationale militære operationer, som Danmark deltager i. Desuden fik deltagerne genopfrisket det, som alle officerer har lært om grundlæggende kamppsykologi, d.v.s., f.eks. hvordan og hvorfor soldater kan reagere irrationelt og have forskellige symptomer i en kampsituation på grund af frygten for at blive dræbt eller såret.

Målgrupper og lokal ekspertise

PSYOPS-planlægning og praksis i Irak og Afghanistan blev refereret med aktuelle eksempler fra missionsområderne, da kursusledelsen til dels også er instruktører på Forsvarsakademiets kursus i psykologiske operationer, hvor PSYOPS-officererne til missionerne bliver uddannet. I planlægningen er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken målgruppe, man har for sit budskab, herunder hvad der karakteriserer målgruppen. Det vil typisk være den lokale befolkning, så man skal kende deres kulturelle værdier, betydningen af forskellige symboler/farver/tal, kønsrollerne, samt om de kan læse, og hvilket sprog. Her er det afgørende at anvende lokal ekspertise, samt at visualisere sine budskaber så godt som overhovedet muligt. (Se eksempler her på siden.)

Allerede inden udsendelse i en mission kan der fra NATO eller hjemmefra være indgået aftaler om, hvilke temaer, man må berøre, og hvilke temaer, man ikke ønsker at anvende. F.eks. må man i KFOR i Kosovo ikke komme ind på, hvilken "end-state" man ser for Kosovo, d.v.s., om landet f.eks. skal være en selvstændig stat eller en del af et forbund.

Procedurer og systematik

Generelt er der en fastsat procedure, som man følger, ligesom i andre militære operationer, bestående af planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol. Kort fortalt handler det først om opgaveanalyse, efterretningsarbejde og valg af temaer. Dertil kommer valg af medie (tv, radio, højtalere, plakater, løbesedler, aviser, "face-to-face") samt produktion, pilottestning og godkendelse af de produkter, man ønsker at anvende i operationen. Produktet skal godkendes i egen stab samt ved en stab på højere niveau, og PSYOPS-bidraget skal også integreres med de øvrige operationer. Endelig kan man så udarbejde produktet - ideelt set på egne trykkemaskiner eller i egne lydstudier m.v. - formidle det til målgruppen og kontrollere, om det virker efter hensigten.

Supplerende uddannelse kræves

Det stod klart, at for at anvende PSYOPS (rigtigt) kræves en særlig supplerende uddannelse. Deltagerne forstod også, at for at budskaberne kan få effekt, er det en stor fordel at samarbejde med nogen, der kender lokalområdet. Eventuelt bør man selv råde over nogle antropologer eller områdeeksperter, men lokale tolke er også vigtige, specielt når det handler om radioudsendelser. De lokalt ansatte journalister i Afghanistan har f.eks. helt naturligt nemmere ved at komme i kontakt med den lokale befolkning og har ikke behov for tolkebistand. Det er også en fordel, at de bliver i deres job i lang tid, mens de militært ansatte typisk roterer efter 6 måneder.

Kurset vekslede fint mellem teorilektioner, gruppearbejde og eksempler fra den virkelige verden hos vores udsendte enheder. Dermed gav kurset deltagerne et særdeles godt og aktuelt kendskab til psykologiske operationer, herunder samordning af information og påvirkning af lokale og berørte parter.