2011-09-29 00:00

Den Humanitære Folkeret i Missionerne - I ny krig med gamle regler

af Cand. Jur. Susi Nielsen, Forsvarets Uddannelsescenter, Karup og Juridisk Assistent hos Dansk Røde Kors' Hovedkvarter

Regler for krig er gamle, og de dikterer hvor grænserne går for moderne krigsførelse, men når teori skal stå sin prøve i den virkelige verden, er succesen ikke uden videre givet på forhånd.

HPRD stilede spørgsmålet Humanitær Folkeret i Missionerne? som titel på deres arrangement d. 27 maj. 2011, og åbnede op for en intens debat om moderne krigsførelse med gamle regler.

Hylderne er fyldte med forskellige krige og begrundelser

Ole Kværnø, Direktør for Strategi på Forsvarsakademiet, lægger ud med at vende op og ned på forestillingen om den traditionelle krig, hvor målet er den totale sejr. Dét mål er ikke længere muligt i et demokrati, og han slår fast, at legitimiteten bag aktionerne ikke længere er en selvfølge; krigsførelse er blevet et politisk middel og magtbarometer på højde med social bistand, og som alle andre politiske tiltag, kræver de befolkningens anerkendelse og accept. Hylderne er fyldte med forskellige krige, og der er en politisk begrundelse bag hver af dem.

Lawfare - krig og ordentlig opførsel er et strategisk valg

Når strategien for krigsførelse for længst har fjernet sig fra den kolde krig, hvor man tillod oprustning og brinkmanship policy, men reglerne blev født i selvsamme tid og tendenser, giver det unægtelig en del overvejelser for juristerne. Anders Henriksen, Phd. fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet, erkender blankt, at juraen bag krigen aldrig har været så kompliceret som nu.

Trusler skal ikke længere afskrækkes, de skal forebygges. Dét er agendaen, og for at sikre den nødvendige politiske og folkelige opbakning, skal årsagen hænges op på en begrundelse. Krig bliver med andre ord et strategisk valg, hvor legalitet går hånd i hånd med legitimitet. Retten til at føre krig er blevet et yderst vigtigt strategisk våben, og forestillingen om, at vi skal opføre os ordentligt, er et centralt element i denne strategi.

Der er intet sædvanligt over krig længere

Der er langt fra strategien bag krigsførelse til anvendelsen af reglerne i praksis, i hvert fald geografisk og mentalt, og Heidi Steffensen, Phd. Stud. fra Forsvarsakademiet understreger vigtigheden af klare retningslinjer og fortolkninger til de folk, der skal føre reglerne ud i livet.

Reglerne fortolkes på mange forskellige måder af Forsvaret, Udenrigsministeriet, Dansk Røde Kors, for bare at nævne nogle af de meget forskellige vinkler, og man er absolut ikke nødvendigvis enige om udlægningen.

Faktum er, at den ultimative lakmusprøve for den humanitære folkeret står, når der trykkes på aftrækkeren, og balancen mellem at sikre en uddannelse af vores soldater, der er tilstrækkelig høj samtidigt med, at man ikke hæmmer dem i at udføre deres arbejde, er hårfin.

Når jura og politik blandes sammen, kan det gå helt galt

I junglen af regler, skal Rules of Engagement give et overblik over de værktøjer, man som soldat har til rådighed for at løse en opgave, og give et klart billede, hvad der konkret er tilladt. Men kan de det?

Militærjurist Ulrik Graff fra Forsvarsakademiet påpeger, at der først og fremmest er store forskelle i opfattelsen af, om RoE er ordrer eller om de bare er retningslinjer. Herudover er de ikke som sådan en fortolkning af den humanitære folkeret, de skal bare ligge indenfor denne, og der er talrige eksempler på, at operationer begrænses af RoE frem for jura.

Courageous restraint

Rammerne for, hvad reglerne tillader er vidde, men de holder ganske enkelt ikke på længere sigt, rent politisk. Bevågenheden, omkring hvilket signal Forsvaret sender til lokalbefolkningen i missionsområderne og til den danske befolkning, stiger i takt med hver beretning om mere eller mindre uheldige hændelser.

Selvom man har retten til at skyde, er det ikke ensbetydende med, at det er taktisk smart at bruge den og selvom konceptet Courageous Restraint er blevet overfortolket og forhadt af mange, har det aldrig været et problem for de danske soldater, understreger OL Lennie Fredskov og Militærjurist Jane Pedersen, begge fra ISAF hold 10. Begge tilføjer, at der har altid været begrænsninger i krigsførelse, og de danske soldater er både trænet og vant til at udvise en vis tilbageholdenhed med at skyde igen.

'Vi bliver alle sammen stillet til regnskab for vores handlinger. Det dummeste man kan gøre, er at prøve at skjule det.'

I det øjeblik den politiske opbakning fra hjemlandet forsvinder, er der ikke længere noget grundlag for en mission, og dét udnytter vores fjender i konflikterne, ved at påføre styrkerne målrettede tab, som det f.eks. er sket med Holland og Canada, fortæller Generalmajor Peter Kühnel.

Ved at sikre, at vores personel har et grundlæggende kendskab til Rules of Engagement og den Humanitære Folkeret, sikrer man en humanitær behandlingen af modparten og modvirker en umenneskeliggørelse, der kan destruere ethvert grundlag for en mission.

Et højt uddannelsesniveau og et Forsvar, der hele tiden udvikler sig, er en af nøglerne til succes i moderne, komplicerede konflikter, og redskaber som helt grundlæggende respekt og tolerance kommer man langt med, afrunder Generalmajoren dagens foredrag af med.

Konklusionen, jeg tager med mig fra denne dag er, at konflikterne mellem teori og praksis er mange og komplicerede og graden af politisk involvering enorm. Men både som jurist, humanitær- og militært ansat, er jeg fortrøstningsfuld. Tak til HPRD og Forsvarsakademiet for en virkelig spændende og velarrangeret dag.