Du er her: Forside > Organisation > PARU > PARU/FLV > Årsberetning 2003

Årsberetning 2003

OFRU/FLV har i 2003 koncentreret sig om de omfattende strukturændringer, der blev en følge af STRUK 04. OFRU/FLV blev beklageligvis ikke inddraget i selve optakten til nedlæggelsen af STO-strukturen, men har efterfølgende arbejdet intenst med at afbøde virkningerne heraf.

I ramme af OFRU/FLV har en arbejdsgruppe arbejdet med implementeringen af STRUK 04. Arbejdsgruppen har haft fokus på en smidig nedlæggelse af STO-strukturen og fyldig information herom, herunder fastholdelse af så mange reserveofficerer som muligt gennem bl.a. dobbeltbemanding samt en værdig afsked for de, der desværre måtte forlade flyvevåbnet på grund af de ændrede omstændigheder.

Sideløbende med og efter nedlæggelsen af STO-strukturen har arbejdsgruppen arbejdet indgående med reserveofficerernes fremtidige rolle og struktur i flyvevåbnet. Arbejdsgruppens anbefalinger fremlægges i 1. kvartal 2004, og vil bl.a. omfatte forslag til fremtidige funktioner for reserveofficerer både internationalt og nationalt, herunder vilkår for udførelse af tjeneste. Rådighedstjenesten vil fremover være tæt forbundet med FLV internationale opgaver, og OF-R, der ønsker at tage del i FLV udvikling, vil fortsat have et engagement i FLV.

OFRU/FLV har derforuden behandlet en række emner såsom det fremtidige VUT I/L-R, der forventes gennemført i efteråret 2004 samt VUT II og MPO-uddannelse for OF-R. Overgang fra Groupcare til Sitescape er under forberedelse og forventes at ske primo 2004.

Derudover er der under møderne givet orienteringer om generelle forhold i FLV – specielt de massive økonomiske besparelser, der både medførte aflysninger af aktiviteter og afskedigelser. Ligeledes har repræsentanterne fra de lokale OFRU orienteret om situationen ved deres respektive enheder.

Det i 2003 planlagte landsmøde-flyvevåbnet for repræsentanter fra alle OFRU m.fl. blev af økonomiske årsager aflyst, hvorimod enkelte officerer af reserven deltog i det værnsfælles OFRU-seminar.

I 2003 fik udvalget ny formand OL E. Nordahl-Pedersen og ny sekretær KN Dennis Krüger.


Organisation
Vis alle artikler
Udvalg
Bestyrelsen
Internationalt
Kredse
PARU
- KG/RF
- PARU/FLV
- PARU/FSU
- PARU/HOK
- PARU/SOK
- PARU/ISP
- PARU/HJV
- PARU MNC NE
YROT
Reserven
Links
CIOR/CIOMR 2012

PARU/FLV
Årsberetning 2003