 |
 |
Kredsberetning 2005 Året 2005 var fra starten præget af en meddelelse (modtaget i 2004) vedrørende, at kredsen var blevet opsagt som skydendeenhed på skydebaneanlægget ved Varde Kaserne. Opsigelsen skyldes miljøhensyn, og bevirker således, at kredsen ikke har kunne gennemføre den vel nok vigtigste aktivitet for kredsen. Der er blevet opponeret mod beslutningen om opsigelsen med reference til aftale mellem HOK og ROID angående feltsport. Dette har absolut intet ført med sig. Enden blev, at der fra RIR side blev opfordret til at kredsen søgte alternativer, for eksempel at oprette skydebane udenfor militært område. Dette har ikke vist sig praktisk muligt, da det vil kræve kræfter, der ikke er tilstede i kredsen. I forhold til, at skydning er sydvestjyske kreds absolutte vigtigste aktivitet, kan kredsen kun med beklagelse se tilbage på 2005 med en fornemmelse af, at der ikke fra ROID eller HOK side har været opmærksomhed nok på hvad aflyste skydninger kan betyde for kredsens fremtid. Ikke desto mindre skal den gennemførte skydekonkurrence med det lokale politi og officersforening fremhæves, ikke mindst fordi kredsen beholdte pokalen.
Også et foredrag er det blevet til. Kredsen overværede GM Hillingsø redegøre for udvalgte dele af den kolde krig.
 |
 |
 |
 |
 |