Afdansningsbal på Josty
Dato: 2011-03-26 18:30
Herved inviteres kredsens medlemmer til den festlige afslutning af dansekurset. Ligesom sidste år holder vi afslutningen i det historiske Hotel JOSTY i kanten af Frederiksberg Have, hvor vi råder vi over ”Kuppelsalen” med lysekroner, guldmalede krummelurer, store malerier og guldstole – og et stort dansegulv.
”Afdansningsballet” er en behagelig anledning til at tage det fine tøj frem, spise god mad, holde en vis kodeks aftenen igennem og danse det bedste, vi har lært - også dem som ikke deltog på kursus.
Der serveres velkomstdrink, en 3-retters menu, hvidvin til forretten samt kaffe/te. Øvrige drikkevarer købes ved en buffet.
Dress code : Selskabsuniform / smoking / mørkt tøj
Tid Lørdag den 26. marts 2011 kl. 18.30
Sted Josty, Pile Allé 14A, Frederiksberg
Pris For deltagere på dansekursus 420,- kr. pr. person - øvrige deltagere 495,- kr. pr. person
Tilmelding Senest onsdag den 16. marts 2011 til Niels Kirkegaard på mail niels kirkegd.dk eller telefon 45820064/40452864
Betaling på selve aftenen, men tilmelding betragtes som bindende.
 |