Så er det tid til et lille nyhedsbrev til kredsens medlemmer. Vi har afholdt bestyrelsesmøde og vi har flere spændende aktiviteter på vej.
Kommende aktiviteter udenfor AKOS:
1. Brigade afholder informationsmøde om Afghanistan d. 2. april
Vi har besluttet at støtte op om dette spændende arrangement i Haderslev. I kan læse mere om det i sidste nr. af Reserven på side 19. Der er fælles transport i et MIL KØTJ fra Odense Kaserne (P-Plads) kl. 1700 og det slutter kl. 2200. Udover brigadegeneralen kommer flere fra styrken der lige er kommet hjem og fortæller om deres oplevelser. Vi håber I vil støtte op om dette arrangement. Tilmelding til undertegnede eller til Gert (evt. på skydebanen). De der har mulighed for det må gerne komme i uniform.
HPRD fødselsdag d. 27. april
Foreningen har fødselsdag d. 27. april som afholdes hele dagen på Kastellet. I år har vi fået tildelt 2 pladser. Meld tilbage til mig, hvis der er nogen der ønsker at deltage. Det plejer at være en god og spændende dag. Der er deltagergebyr på ca. 400 kr. for en fantastisk middag. Er der flere end 2 der melder sig bliver det afgjort med unfair lodtrækning.
(Per sender snart en opdateret AKOS ud med kommende aktiviteter)
Information fra bestyrelsesmøde afholdt d. 23. marts
Bestyrelsen konstituering
Martin Dam Magnussen (MJ-R), formand
Per Søgaard (MJ-R), næstformand (retningsleder A, ansvarlig AKOS)
Martin Kaasgaard (PL-R), sekretær, (kommende feltsportsleder)
Gert Riber Schultz (SSG-R), bestyrelsesmedlem (retningsleder B)
Henrik H. Husted (KN-R), bestyrelsesmedlem (FO Forsvarsregion Syd, INTERFORCE)
Olav Degn-Andersen (Feltpræst), Suppleant (retningsleder C)
(i parentes angiver hvilke roller man er ansvarlig for udover bestyrelsesposten)
Nye tiltag i bestyrelsen
Vi har besluttet at begynde at støtte mere op omkring arrangementer for faldne soldater. Her har vi en særlig tilknytning som soldater, men også et fælles ansvar for at støtte op om vores faldne kammerater og deres familier. Derfor bliver d. 4. Maj i Odense (for faldne under 2. verdenskrig) samt den nye mindedag d. 31. august i Holmens Kirke faste punkter på vores AKOS, hvor vi vil stille med et mindre kommando. Jeg håber I vil være med til at støtte op om dette tiltag.
Som I ved har kredsen ikke fået den store tilgang af nye medlemmer. Der går nu mange soldater i reserven i regionerne i den nye struktur. Ofte sidder de i staben eller er førere for enhederne. Derfor har vi besluttet at tilknytte KN-R Henrik H. Husted som forbindelsesofficer med opgave at begynde at etablere et tættere samarbejde med regionen. Første delmål bliver at etablere et møde med den nye Oberst med undertegnede og Henrik. Danske Division og 1. Brigade bliver dækket af Gert og mig.
Mange hilsner
Martin Dam Magnussen, formand HPRD Fyn
Formanden kan kontaktes på mm
kmd.dk