Du er her: Forside > Fagligt > Forsikring under rejser

Forsikring under tjenesterejser

Af Forsvarskommandoen

Alt personel (fast tjenstgørende såvel som personel af reserven), som gennemfører en tjenesterejse, skal som altovervejende hovedregel være i besiddelse af en udfyldt og attesteret rejseordre fra sin personelforvaltende eller anden myndighed. Herved sikres, at den rejsende er bekendt med de vilkår, hvorunder rejsen forudsættes afviklet og afregnet.

I de eventuelle undtagelsestilfælde, hvor personel ikke har modtaget en rejseordre inden en eventuel påbegyndelse af en tjenesterejse, skal personellet som minimum sikre sig en forudgående mundtlig accept fra sin personelforvaltende myndighed eller lignende og meddele dette skriftligt til det aktuelle rejsekontor, eksempelvis via email eller fax. På baggrund heraf vil rejsekontoret bestille billetter m.v.

Personelbefalinger, rejseordrer m.m. i relation til tjenesterejser tjener ud over at dokumentere, at rejsen udføres for Forsvaret som arbejdsgiver, tillige bevismæssige hensyn i forbindelse med eventuelt senere tab af rejsegods, tilskadekomst og lignende. Er der imidlertid ikke tvivl om, at en rejse eller anden handling er udført efter ordre fra Forsvaret og er i Forsvarets interesse, vil vedkommende være omfattet af arbejdsgiveransvaret og dermed de rejseforsikringer, der for eksempel dækker normale tjenesterejser til udlandet, uanset om rejseordren er udfyldt eller ej. Ved rejser til mulige krigszoner bør det dog forinden konkret afklares ved henvendelse til beordrende myndighed/tjenestested, om rejseforsikringen dækker fuldt ud.

Under tjenesterejser indlands såvel som udlands er personellet endvidere omfattet af reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskader.

Personel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende og andre lignende opgaver, vil endvidere være omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om Forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning, reglerne om kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte, samt reglerne om tab eller beskadigelse af personlige genstande som følge af tyveri eller militære aktioner.

Ud over de ovennævnte erstatningsordninger vil personellet være omfattet af reglerne i erstatningsansvarsloven. Det betyder, at der kan gøres et erstatningskrav gældende over for Forsvaret, hvis det vurderes, at Forsvaret eller en ansat i Forsvaret ved fejl eller forsømmelser har været skyld i skaden.

Referencer

FKOVEJL PS.400-3, kap. 23.
PAV, Kap. 23, afsnit 92.
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Bekendtgørelse om Forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning.
Erstatningsansvarsloven.


Fagligt
Vis alle artikler
Kontrakter
Løn og ydelser
SU og udsendelse/uddannelse
Forsikring under rejser
Forskud
FN-tjeneste
Håndvåbenudlån
Beredskabs INFO- Nyhedsbrev uge 33/2009 - Nyhedsbrev med aktuelt fra beredskabet både i ind- og udland
HOK's Job-børs for Personel af Reserven
Byrettens sammenfatning af dommen mod efterretningsofficer Annemette Hommel
Kammeratstøtteordningen
Reserveofficerskursus samlet på FLOS
Mangler du udbetaling af løn og ydelser?
SFI rapport om soldater – efter udsendelse.
Elektroniske lønsedler
Reserveofficersuddannelsen er genetableret
Nu er Pårørendetelefonen her – 7216 1818
Skattevejledning for 2008
Oberst nomineret til Årets Leder
Ny aftale indgået med FPT
Forsvarets fysiske basiskrav
Soldaterlegatet fejrer fødseslsdag
Skattevejledning for 2009
Soldaterlegatet bag stort forskningsprojekt
Danmarks Veteranpolitik
Overenskomst 2002-2008
Nye sekondløjtnanter udnævnt på Hærens Kampskole
Skattevejledning for 2010
Ny hjemmeside samler informationer om veterankortet
Få rabat på dit Veterankort
Har du ikke modtaget dit veterankort?