Du er her: Forside > Aktiviteter > YROW > Styrk din kompetenceprofil i et internationalt miljø ved deltagelse i YROW 2012.

2012-02-06 00:00

Styrk din kompetenceprofil i et internationalt miljø ved deltagelse i YROW 2012.

Young Reserve Officers Workshop (YROW) afholdes hvert år som en international workshop under CIORs sommerkongres. Det er en enestående mulighed for unge reserveofficerer, for at skabe netværk og få erfaring med ledelse og forhandling i et internationalt miljø.

Læs også artiklen "Danmark som værtsland" - nederst på denne side!

Den danske delegation.

I 2012 er Danmark værtsland for CIORs sommerkongres og dermed også for workshoppen for de unge reserveofficerer. Arrangementet vil blive afholdt i København fra den 29/7 til den 4/8 2012.

Jeg har fået den ære at samle årets delegation af unge reservefolk. Dette vil ske i samarbejde med HPRDs bestyrelse. Holdet i år er vigtigere end nogensinde, da Danmark er værtsland og de danske deltagere vil derfor være ekstra i fokus for de øvrige deltagerlande.

Mit mål for holdet i år er, at det skal repræsentere den unge reserve i Danmark bredt. Derfor vil de fem deltagere blive valgt fra forskellige årgange og værn. Den individuelle udvælgelse vil ske på baggrund af din ansøgning, dine kompetencer, din interesse og motivation for at være en aktiv del af reserven i Danmark.

Du kan forvente

Som deltager i YROW 2012 i København kan du forvente en uforglemmelig uge, hvor programmet er spækket med sociale begivenheder og spændende problemstillinger. Fokusset for YROW 2012 er på den enkeltes kompetenceudvikling i forhold til ledelse og forhandlinger i et internationalt miljø. Alle deltagerne får også muligheden for at medvirke i MILCOMP førstehjælpskonkurrence, hvor der dystes mellem nationerne. Herudover vil der blive introduceret nye aktuelle emner med omdrejningspunkt omkring forsvarets, soldaternes og reservens rolle internationalt.

Alle nationer, inkl. Danmark, skal forud for workshoppen udarbejde en countrybrief omhandlende nationens og reservens kendetegn. Derfor skal det forudses, at der vil blive arrangeret en forberedelsesweekend, for den danske delegation af unge reserveofficerer, i maj eller juni. Den endelige dato koordineres mellem deltagerne, når disse er valgt. Forberedelsesweekenden har også det formål, at socialisere medlemmerne af delegationen og dermed skabe en samhørighed og fællesskab i gruppen.

Workshoppen skaber rammen for et inspirerende og lærende miljø, hvor fordelene ved mangfoldigheden favnes i spændende diskussioner, sociale arrangementer og uforglemmelige oplevelser.

Forventninger til dig

HPRD, som finansierer workshoppen, har også nogle forventninger til dig. Det forventes, at du deltager i forberedelsesweekenden, der afholdes før YROW 2012 samt selve workshoppen. I den forbindelse vil rejseomkostninger og indkommanderingen finansieres af HPRD. Det forventes også at du tager en aktiv del i det videre arbejde omkring AROT (Aktive ReserveOfficerers Taskforce) eller andre relevante projekter, som vil gavne reserven som helhed. Kravet her er som minimum fem arbejdsdage på et år, som kunne bestå af forberedelse, mødedeltagelse eller andre småprojekter. Vi håber derfor, at du vil se dette som en mulighed for at bistå til, at Danmark fortsat har en velfungerende og aktiv reserve.

En af YROW 2012 deltagerne får mulighed for at blive delegationsleder for YROW 2013!

Det er en tradition, at stillingen som delegationsleder går i arv blandt YROW deltagerne. Det vil sige at delegationslederen for næste års Workshop vælges fra deltagerne i denne års delegation. Således har du muligheden for at få endnu mere ledelseserfaring og styrke dit netværk i reserven yderligere ved at stræbe efter denne funktion. Delegationslederen for YROW 2013 udpeges af MJ-R Martin L. Simonsen Vice President CIOR, når hele den danske CIOR delegation er samlet før den officielle gallamiddag.

Grib denne enestående mulighed!

Lyder det som noget for dig, skal du lave en motiveret ansøgning jf. skemaet "Ansøgningsskema NOV 2008" som kan downloades fra HPRD's hjemmeside (www.hprd.dk) under fanen aktiviteter. Send ansøgningen til anne-fiillive.dk senest d. 15. april, hvorefter bestyrelsen i HPRD udvælger deltagerne.

Som forberedelse til workshoppen bliver der en forberedelsesdag i maj eller juni. Datoen fastlægges, når deltagerne er fundet.

Spørgsmål kan rettes til dette års delegationsleder SL-R Anne Fiil Nielsen på enten mail anne-fiillive.dk  eller telefon 5191 1903.

Udfordrer dine forhandlingsevner og styrk din ledelsesprofil under YROW 2012

AF SEKONDLØJTNANT AF RESERVEN ANNE FIIL-NIELSEN OG PREMIERLØJNANT AF RESERVEN SIMON BERTELSEN

Young Reserve Officers Workshop (YROW) afholdes hvert år som en international workshop under CIORs sommerkongres. Deltagerne er op til 30 år og kommer fra mange forskellige lande i verden bl.a. Sydafrika, Canada og Finland m.v.

DU har nu chancen for at blive deltager! Workshoppen giver mulighed for at afprøve og forbedre dine evner i det internationale miljø, der findes i de missionsområder, hvor Danmark er tilstede. Det sker via sparring, diskussioner og sociale arrangementer i relation til de aktuelle emner for workshoppen.  I løbet af ugen får DU muligheden for, sammen med fire andre unge danske reserveofficerer, at udvikle dig personligt samtidigt med du styrker dit militærfaglige kendskab og netværk. Alle til og med KN-R og under 30 år kan deltage.  

 

Danmark som værtsland

I 2012 har Danmark den ære at være værtsland for CIORs sommerkongres og dermed også Workshoppen for de unge reserveofficerer. Arrangementet vil blive afholdt i København fra den 29/7 til den 4/8 2012.

Programmet for Workshoppen 2012 vil komme til at være i føljeton med sidste års Workshop i Warszawa. (Læs mere nedenfor) Nu med endnu flere forbedringer og fokus på den enkeltes kompetenceudvikling i forhold til ledelse og forhandlinger i et multikulturelt miljø. Alle deltagere får også muligheden for at medvirke i MILCOMP førstehjælpskonkurrence, hvor der dystes mellem nationerne. Herudover vil der blive introduceret nye aktuelle emner med omdrejningspunkt omkring forsvarets, soldaternes og reservens rolle internationalt.

Forud for Workshoppen skal det forudses, at der vil blive arrangeret en forberedelsesweekend for den danske delegation af unge reserveofficerer i maj eller juni. Den endelige dato koordineres mellem deltagerne, når disse er valgt. Forberedelserne vil blandt andet indebære udarbejdelse af countrybrief og gennemgang af relevant materiale i forhold til årets emner.  

Det skete i 2011

Workshoppen 2011 foregik i Warszawa, Polen hvor programmet for første gang var målrettet på at udvikle deltagerene personligt og forberede hver enkelt på at indgå i et internationalt NATO samarbejde. Hvert deltagerland gav en briefing om deres Forsvar. Dette gav deltagerne en intro til de enkelte lande og skabte samtidigt mulighed for uddybende spørgsmål under de sociale arrangementer i løbet af ugen.

Dermed var grundlaget skabt for resten af uges program, der bestod af to hovedelementer.

  • Det første element omhandlede FN og NATO. Formålet var at give deltagerne en grundlæggende viden om de to organisationer.
  • Det andet element, som fyldte størstedelen af workshoppen, var strategisk adfærd under møder. Vi startede med en introduktion til strategi i forbindelse med afholdelse af møder. Derefter undervisning i personlighedstyper og disses adfærdsmønstre samt fastlæggelse af deltagernes personlighedstype.

Vi anvendte teknikkerne i en autentisk case udformet som et NATO møde, hvor NATO medlemslande skulle tage stilling til tildeling af humanitær støtte til oversvømmelserne i Pakistan i 2010, hvor hvert land blev repræsenteret af to personer i workshoppen.

Ud over det faglige formål med workshoppen er der ligeledes et socialt aspekt i det at møde og netværke med deltagerne fra andre lande. Dette foregik blandt andet ved arrangementer som Polish Night og reception hos polens Forsvarsminister.

YROW deltagerne får også mulighed for at tale med cheferne for deres landes personaletjenester, i vores tilfælde FPT og Generalmajor Niels Bundsgaard. Her fik vi mulighed for at komme med vores syn på reservens anvendelse nu og i fremtiden.

CIOR kongressen slutter af med en gallafest for alle deltagere hvor lange kjoler, selskabsuniformer og  smoking bliver luftet.

Som en del af den aktive reserve, har HPRD som finansierer workshoppen, således også nogle forventninger til dig, når du kommer retur. Her forventes det, at du tager aktivt del i det videre arbejde omkring AROT (Aktive Reserve Officerers Taskforce), forberedelserne til sommerkongressen 2012, som afholdes i København eller andre relevante projekter, som vil gavne reserven som helhed. Vi håber derfor, at du vil se dette som en mulighed for at bistå til, at Danmark fortsat har en velfungerende og aktiv reserve.  

Grib denne enestående mulighed!

Lyder det som noget for dig, skal du lave en motiveret ansøgning jf. skemaet “Ansøgningsskema NOV 2008” som kan downloades fra HPRD’s hjemmeside (www.hprd.dk) under fanen aktiviteter. Send ansøgningen til anne-fiillive.dk  senest d. 15. april, hvorefter bestyrelsen i HPRD udvælger deltagerne. Din ansøgning er modtaget når du får bekræftelse herpå.

Spørgsmål kan rettes til dette års delegationsleder Anne Fiil Nielsen på enten mail eller telefon anne- fiillive.dk  eller 51911903).

 

 

 


Aktiviteter
Vis alle artikler
Vis kommende aktiviteter
Vis tidligere aktiviteter
Beretninger
Aktivitetskontoen
Ansøgningsskemaer
Feltsport
YROW
- YROW rapport 2003
- YROW 2004
- Tag med YROW til Belgien
- YROW 2006
- Tag med til CIOR/YROW kongres i Letland
- Styrk din kompetenceprofil i et internationalt miljø ved deltagelse i YROW 2012.
Forsvarets Personeltjeneste (FPT)
Nye HPRD Kurser
Kurser for PL-R og KN-R
Nye HPRD kursustilbud - læs mere her!
Du kan stadig nå at ansøge om VUT I for officerer af reserven!!
Orienteringer om VUT II for OF-R
Dansk reservepersonel dominerer multinational øvelse